Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for mine ydelser
Fortrydelsesret for forskellige ydelser
Yogaevents
For mine yogahold gælder jf. Forbrugeraftaleloven en fortrydelsesret på 14 dage fra dit køb. Du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet inden for en frist på 14 dage efter tilmeldingen.
Skulle der være kortere tid end 14 dage til kursus-/undervisningsstart, kan afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom).
Bliver du forhindret, er du dog velkommen til at give pladsen videre til en anden person, som kan deltage i stedet for dig. I tilfælde af, at du overdrager din plads til en anden person, kan du sende mig en mail med besked herom. Gerne senest 24 timer før begivenhedens start.
NADA
Bliver du syg forud for en NADA behandling, kan du senest 24 timer før behandlingen give mig besked. I det tilfælde kan din booking flyttes til en anden dag. Giver du besked mindre end 24 timer før, går din betaling tabt.
E-Bog
Der er desværre ingen fortrydelsesret for køb af min E-bog.
E-bogen er desuden dit personlige køb - og må ikke videreformidles til andre.
Hvis jeg bliver syg
I det tilfælde, at jeg er syg og derfor må aflyse enten NADA eller et hold med undervisning, får du naturligvis refunderet dit køb.
Ansvar ved deltagelse på yogahold
Deltagelse på et af mine yogahold eller i anden fysisk aktivitet sker på eget ansvar. Jannies Yoga kan dermed ikke drages til ansvar for eventuelle skader eller bivirkninger under eller efter deltagelse på diverse hold. Husk, at du har ansvaret for din egen krop og til at lytte til din krop undervejs i min undervisning.